En dansk yndlingshaveblog du skal kende

Jeg elsker haveblogs og abonnerer på en del, og en af mine favoritter er Livsnyderhaven. Her skriver Maria om sin have, sit (lækre!) orangeri, sine høns og andet godt. Hun har den fineste have i Aalborg – en dag må jeg over og se den, hun holder nemlig Åben Have ind imellem, og den ser så indbydende og inspirerende ud. Ikke for ingenting fik hun for nylig prisen Danmarks Bedste Haveblog 👍🏼 Virkelig dejlig at følge!

Sommerpostkort fra Frankrig

Jeg ved ikke, hvad det er med Frankrig og mig. Jeg føler nærmest, vi deler DNA. Varmen, lyset, landskabet, vegetationen, maden, den måde folk indretter deres boliger på … jeg holder så meget af det hele.
Jeg startede med et par dage i Paris med vores 16-årige og vores syvårige – uden Jakob og vores 18-årige, af familielogistiske årsager. Det var otte år siden, jeg sidst havde været i byernes by – med Jakob og de to ældste, og den yngste helt nyskabt i min mave som et lille frø, der gav mig intens kvalme.
Denne gang ingen kvalme, bare ren, intens lykkefølelse, da vi steg op fra Luxembourg Metrostationen og fandt vores hotel. Jeg syntes, det var så gennemfantastisk at være i den by igen, at tanken strejfede mig, hvorfor man egentlig ikke flytter derned. Måske engang. Jeg ville føle mig hjemme i løbet af to minutter.
Og selv om den yngste meget hurtigt kørte træt i at vandre ad boulevarder, i modsætning til den 16-årige, der egentlig gerne ville have kørt hele paletten med Louvre, katakomber osv, så lykkedes det os sgu okay at finde et kompromis, hvor vi bare nød Paris. Okay, den yngste nød det ikke ret meget – børn i storbyer i 30 graders varme har aldrig været optimalt. Men alt bøvl og besvær prellede af på mig, for jeg elsker, elsker, elsker Paris.

Ved Seinen, hvor vi fandt et sted i skyggen og holdt et hvil, så vi de her fem kolleger, der satte sig med deres frokost og småsnakkede om, hvad de havde lavet i weekenden.

De havde sådan en skøn ro over sig, og et nærvær. De kom sikkert fra en travl mandag formiddag i firmaet, men nu havde de frokostpause, og den skulle nydes på Seinebredden. En følelse, jeg lige gemte i lommen og tager med mig hjem. Og lige præcis dét er for mig noget af det bedste ved at rejse: al den inspiration og andre måder at gøre tingene og leve sin hverdag på, som er lige til at plukke og tage med sig hjem. Og give sig selv en lidt mere fransk hverdag 🙂

I øvrigt! En anbefaling: Restaurant Polidor i Rue Monsieur le Prince 41, ærlig fransk og helt vildt god mad, jeg fik den bedste tartar jeg har smagt, og det siger en del.

Mandag eftermiddag tog vi toget til Lille og mødte den 18-årige og Jakob, som kørte herned i bil.
Vi bor i en lille landsby i Nordvestfrankrig, ikke så langt fra Lille.

Her er bakket og yndigt, med udsigt til landsbyens kirketårn, og genboen, som i øvrigt er byens borgmester, sælger oste og andre mælkeprodukter fra eget landbrug og holder æsler, som vækker os med deres utrolig sjove skryden. Det lyder som køer, der har fået grineflip.
Huset, vi bor i, er vidunderligt, stort og fransk og kringlet og lige os. Og det er så dejligt at få noget intens varme. Jeg er vild med den danske sommer, men lige at få sådan en tur til et land lidt længere sydpå gør, at efteråret, når det sætter ind, føles som en velkommen forandring, fordi man ligesom er blevet varmet helt igennem.

PS. Nej, vores hus i Valby står ikke tomt, dér bor vores franske værter nemlig.

God sommerferie!

Jeg har taget hul på sommerferien. Lang og lækker strækker den sig foran mig. I næste uge kører vi en tur til Frankrig, hvor vi skal bo i nogle franskmænds hus. De kommer så og bor i vores hus imens. Alle bor gratis, og der bliver passet på éns hus, mens man er væk. Og hos os også passet katte, høns og kanin. Og vandet drivhus, ikke at forglemme. Det er win-win med det der homeexchange.com, og jeg vil virkelig anbefale det.
Og så har jeg søreme booket et par overnatninger i Paris i Latinerkvarteret, hvor vi kører til først. Paris er jo altid en fantastisk ide. Ja, Frankrig i det hele taget, for den sags skyld. Jeg elsker det land uden forbehold, og jeg glæder mig helt vildt.
Men indtil da har vi ikke de store planer. Andet end at dovne virkelig meget og tage småture ud fra matriklen. I dag var jeg fx i Zoo med begge teenagere og den syvårige, og vi klappede bittesmå gedekid og kiggede på isbjørne under vandet, og det var bare en helt igennem yndig dag. Imellem solstrålerne var der mange byger, men det lykkedes os at spurte indendørs, bortset fra da regnen overraskede os under en ikke spor tæt rosenport, og vi måtte krybe helt tæt sammen under én paraply. Men det var simpelthen så hyggeligt, var det.
Nu holder bloggen her sommerferie. Jeg håber, din sommer bliver, som du ønsker dig den.

Om eksperimenter, om magi og om at runde et skarpt hjørne

I den forgangne uge fyldte jeg 50, og i aftes havde jeg 15 dejlige kvinder til middag herhjemme. Jakob fortrak hjem til min mor med børn og hund, så jeg kunne fokusere på mine gæster, og det gav en dejlig ro. Det blev en helt overvældende bevægende aften for mig med så megen varme og så mange fine, generøse ord.
Da de sidste gæster var gået ved ettiden, ryddede jeg en smule op og satte opvaskeren over. For en gangs skyld kunne jeg overhovedet ikke falde i søvn, alle indtrykkene fra aftenen dukkede op som små lykkebobler og holdt mig vågen, til jeg så himlen blive lys igen. Jeg faldt i søvn engang ud på natten og har været træt hele dagen i dag, men på den der bløde, helt afslappede måde, man kun er det, når noget stort, man har set frem til og forberedt længe, er gået, som man håbede.
I morges var køkkenet stadig lidt i festtøj med crement-sjatter, chipsrester og beskidte gulve, men det var faktisk så fint, for det gjorde, at den helt særlige stemning fra i aftes stadig hang i rummet, og jeg kunne gå og rydde op i fred og ro, fordi jeg for en gangs skyld var helt alene.
Resten af dagen har jeg tusset rundt i haven i snegletempo. Og i drivhuset, hvor jeg forresten har et eksperiment i gang: De tomatplanter, der er plantet direkte i jorden, har jeg ikke vandet en eneste gang, siden jeg satte dem derud. Jeg har nemlig læst, at de så er tvunget til at søge nedad efter vand og derfor laver lange, stærke rødder. Det giver langsommere vækst af planten, men skulle give bedre tomater med mere aromatisk smag. Planterne er ikke nær så høje som normalt på denne tid, men en stor, høj plante er åbenbart ikke ensbetydende med de bedste tomater. Meget spændende om jeg kan smage forskel. Andre tomater har jeg i krukker, og dem har jeg selvfølgelig vandet. De har små fine tomater på vej:

Men se i øvrigt lige den her fine blomst, som dukker op ret pludseligt på de mærkeligste steder:

Det er en Natlys, også kaldet Klokken 8-blomst, fordi den folder sig ud omkring kl 20. Så står den dér, gul og frodig og lyser op i sommeraftenen. Og så kan den spises. Der er magi i de dér lyse nætter. Jeg mærkede det så tydeligt i aftes.

Om at passe på med forhastede beslutninger

Da vi købte vores hus for tre år siden, var vi slet ikke i tvivl om, at det her gamle, krogede nåletræ skulle fældes:

Vores kloge nabo sagde ganske vist, at det da ville være helt vildt synd, fordi det gav sådan en sommerhusfølelse, men vi syntes bare, det var skørt og grimt, det træ.

Men når man flytter ind i et nyt (dvs gammelt) hus, er der jo mange ting, man gerne lige vil have ordnet, og de kom allesammen før det gamle træ. Så det er ligesom bare blevet stående. Og nu ville vi ikke drømme om at fælde det. Det giver en dejlig … sommerhusfølelse til haven. Og, ikke at forglemme, er det blevet hængekøjestolpe, hvilket jo faktisk er et af havens vigtigste elementer:

 

Klunser

Weekenden før, der bliver indsamlet storskrald, kan man finde gode sager på villavejene. I dag havde nogen sat de her tre fine, gamle frugtkasser ud på fortovet til udsmidning:

De er jo så smukke med den fineste patina. Hvem gider købe nye ting, når sådan noget findes? Ikke mig. De kan bruges til planter, til haveredskaber og alt muligt andet.
Jeg klunsede også den her plantepiedestal:

Den ville jeg nok ikke have fundet på at købe i en butik, men fordi den bare lå dér, kasseret og halvsmadret, gjorde jeg forsøget og tog den med mig, og jeg synes allerede, den er uundværlig i mit drivhus.
Og prøv så lige at se den plante, jeg har sat på den:

Det er en vietnamesisk koriander, jeg har fået af min søde mor. Smagen minder meget om koriander, men med stærk chiliagtig kant. Men dét, jeg egentlig ville vise, var, at der er dukket en lille tallerkensmækkerplante op midt i den, hvordan ved jeg ikke. Men er det ikke skønt, som planterne selv bestemmer, hvor de vil vokse?

Jeg håber, du får en smuk solskinsaften! Jakob har tændt op i grillen for første gang i år, så er det sommer.

Drivhussæsonen erklæres hermed åben!

I dag har jeg tømt alle husets vindueskarme for tomatplanter. Der var mange, og indtil flere af familiens medlemmer har spontant udtrykt begejstring over, at man pludselig kan se ud ad vinduerne.
Jeg har mange forskellige sorter, måske ti, så jeg startede med at lægge en plan og placere potterne der, hvor de skulle stå:

Og så gik jeg i gang med at udskifte jord. Nye planter må have ny, næringsrig jord. Så jeg har trillet mange af de her læs:

fra drivhuset i forhaven og om i baghaven, med hunden løbende begejstret omkring trillebøren.

Et godt tip, i øvrigt, når man planter tomatplanter, især hvis de er blevet lidt ranglede i vindueskarmen (og det er de ofte): Plant dem dybt, så det nederste bladpar bliver dækket af jord. Så bliver de mere tætte og fine.

Sådan en gang tilplantning kræver noget seriøs fejning bagefter. Jeg kunne ikke finde kosten, så jeg lånte Ellens:

Hvor der er vilje, er der vej.

Da jeg var færdig – og træt! – så drivhuset sådan her ud:

Og her er det by night – nu med lyskæder!

Uden for drivhuset plantede jeg nogle forspirede lathyrus ud. De skal have noget at klatre op ad, så jeg lavede en form for espalier af bambuspinde, som jeg satte i jorden, sådan lidt skråt hen over hinanden. Så bandt jeg en vandret bambuspind sammen med dem foroven og bandt den vandrette pind fast til hegnet.

Til sidst satte jeg forsigtigt de små lathyrusplanter i noget fin, ny jord:

Så skulle de gerne begynde at sno sig rundt om bambuspindene i løbet af et par dage og sidenhen klatre op og fylde hele espalieret med farver og duft.

Endelig, endelig kommer sommeren.

Ned i kroppen igen

Bare tæer i græsset, hænderne i jorden og sol på kroppen. Jeg er så vild med det.
Den forgangne uge har været mere end fyldt i min kalender, og jeg elsker kontrasten til en stille weekend med ro til at få hoved og krop til at hænge sammen igen. Så jeg har slappet af

Og slappet af med hund

Og så har jeg vovet at flytte de allerførste planter ud i drivhuset

Ikke tomaterne endnu, jeg venter en uge eller to endnu med dem, jeg vil ikke risikere, at de får kuldechok, tomater sommeren igennem er en af de største glæder ved at have drivhus.
Og jeg har slået græs. Det gjorde jeg også sidste weekend. Det kan man gøre en gang om ugen fra nu. Og jeg kan godt lide det. Vores græsplæne er ret lille, så det kan gøres på en halv time med håndskubberen, og det giver både lidt motion og er desuden ren mindfulness, for det er umuligt at lave andet imens. Så jeg synes, det er win-win.

Formering af lathyrus – et tip

Hvis du forspirer lathyrus (ærteblomster) i vindueskarmen, når de nemt at blive for lange og ranglede, inden det bliver varmt nok til at plante dem ud. Jeg hørte om et tip, som jeg nu har afprøvet med stor succes, så det skal du også have glæde af.
Når den spirede plante er ca 20 cm høj og har 3-4 bladpar, klipper du den øverste del af, lige over 2. bladpar, og så sætter du den simpelthen bare i en potte med så- og priklejord. Meget gerne med lidt overdækning over, fx hvis du har et af de der små minidrivhuse til vindueskarmen, eller bare en plasticpose med et par lufthuller i. I løbet af et par uger spirer de nye planter og begynder at skyde – som du kan se på billedet herover. På den måde får du dobbelt så mange planter, OG du slipper for ranglede planter, der knækker.