Forårseufori

Der er ikke længere nogen tvivl: Det er ved at blive forår. Jeg har været i haven og lette på de visne blade, og overalt pibler det frem. Krokus, skilla, dorotealiljer, fine fyldte vintergækker …

Men det mest vidunderlige, jeg fik øje på derude, var det her:

Akelejerne er på vej! Akelejer er nogle af de mest anarkistiske blomster, der findes, men heldigvis også nogle af de smukkeste. De sår sig selv overalt og er umulige at styre, både mht voksested og farve. Man kan så blå akelejer, og næste år kommer der hvide eller rosa eller flerfarvede. Jeg elsker det! Og akelejer pynter i enhver havebuket.
Og så har jeg siddet ude i drivhuset for første gang i år:

Det er opbevaringssted lige nu, og et rodet et med visne blade overalt. Inden længe går jeg i gang med at muge ud og gøre det klar til forår. Jeg har overvintret det her citrontræ derude, mest fordi jeg bare aldrig rigtig nåede at flytte det ind:

Jeg tvivler lidt på, at der stadig er liv i det, men jeg er før blevet overrasket over, hvad planter kan klare, så jeg skærer alt det visne af, så får vi se …
I drivhuset står også nogle store oliedåser, jeg fandt i en baggård til et pizzaria:

Jeg forestiller mig at skære toppen af og bore nogle huller i bunden, så bliver de perfekte plantekrukker. Hvilket man altid mangler, når man har have, og det er sommer, og man er en tosset plantedame.

Forfatter: Anne Matthiesen

Jeg hedder Anne og bor i Valby i København sammen med min mand, to teenagere, en efternøler, en lille hund i lømmelalderen, to halvgamle katte som hunden jagter hver gang den ser sit snit, en kanin og nogle høns. Mit arbejdsliv er jeg så heldig at tilbringe på et forlag, men valbylove handler mest om min fritid.

En mening om “Forårseufori”

  1. Åh, hvor dejligt at se og høre om jeres have. Det er skønt med al den frodighed, jeg må også snart ud i haven her. Der er vissent staudeløv over det hele, men løfter man lidt i det, pibler forårsvælsterne frem. Her i haven og også i de omkringliggende haver er der så mange erantis som aldrig før, de er fantastisk gode til at formere sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *