Om at passe på med forhastede beslutninger

Da vi købte vores hus for tre år siden, var vi slet ikke i tvivl om, at det her gamle, krogede nåletræ skulle fældes:

Vores kloge nabo sagde ganske vist, at det da ville være helt vildt synd, fordi det gav sådan en sommerhusfølelse, men vi syntes bare, det var skørt og grimt, det træ.

Men når man flytter ind i et nyt (dvs gammelt) hus, er der jo mange ting, man gerne lige vil have ordnet, og de kom allesammen før det gamle træ. Så det er ligesom bare blevet stående. Og nu ville vi ikke drømme om at fælde det. Det giver en dejlig … sommerhusfølelse til haven. Og, ikke at forglemme, er det blevet hængekøjestolpe, hvilket jo faktisk er et af havens vigtigste elementer:

 

Klunser

Weekenden før, der bliver indsamlet storskrald, kan man finde gode sager på villavejene. I dag havde nogen sat de her tre fine, gamle frugtkasser ud på fortovet til udsmidning:

De er jo så smukke med den fineste patina. Hvem gider købe nye ting, når sådan noget findes? Ikke mig. De kan bruges til planter, til haveredskaber og alt muligt andet.
Jeg klunsede også den her plantepiedestal:

Den ville jeg nok ikke have fundet på at købe i en butik, men fordi den bare lå dér, kasseret og halvsmadret, gjorde jeg forsøget og tog den med mig, og jeg synes allerede, den er uundværlig i mit drivhus.
Og prøv så lige at se den plante, jeg har sat på den:

Det er en vietnamesisk koriander, jeg har fået af min søde mor. Smagen minder meget om koriander, men med stærk chiliagtig kant. Men dét, jeg egentlig ville vise, var, at der er dukket en lille tallerkensmækkerplante op midt i den, hvordan ved jeg ikke. Men er det ikke skønt, som planterne selv bestemmer, hvor de vil vokse?

Jeg håber, du får en smuk solskinsaften! Jakob har tændt op i grillen for første gang i år, så er det sommer.

Drivhussæsonen erklæres hermed åben!

I dag har jeg tømt alle husets vindueskarme for tomatplanter. Der var mange, og indtil flere af familiens medlemmer har spontant udtrykt begejstring over, at man pludselig kan se ud ad vinduerne.
Jeg har mange forskellige sorter, måske ti, så jeg startede med at lægge en plan og placere potterne der, hvor de skulle stå:

Og så gik jeg i gang med at udskifte jord. Nye planter må have ny, næringsrig jord. Så jeg har trillet mange af de her læs:

fra drivhuset i forhaven og om i baghaven, med hunden løbende begejstret omkring trillebøren.

Et godt tip, i øvrigt, når man planter tomatplanter, især hvis de er blevet lidt ranglede i vindueskarmen (og det er de ofte): Plant dem dybt, så det nederste bladpar bliver dækket af jord. Så bliver de mere tætte og fine.

Sådan en gang tilplantning kræver noget seriøs fejning bagefter. Jeg kunne ikke finde kosten, så jeg lånte Ellens:

Hvor der er vilje, er der vej.

Da jeg var færdig – og træt! – så drivhuset sådan her ud:

Og her er det by night – nu med lyskæder!

Uden for drivhuset plantede jeg nogle forspirede lathyrus ud. De skal have noget at klatre op ad, så jeg lavede en form for espalier af bambuspinde, som jeg satte i jorden, sådan lidt skråt hen over hinanden. Så bandt jeg en vandret bambuspind sammen med dem foroven og bandt den vandrette pind fast til hegnet.

Til sidst satte jeg forsigtigt de små lathyrusplanter i noget fin, ny jord:

Så skulle de gerne begynde at sno sig rundt om bambuspindene i løbet af et par dage og sidenhen klatre op og fylde hele espalieret med farver og duft.

Endelig, endelig kommer sommeren.

Ned i kroppen igen

Bare tæer i græsset, hænderne i jorden og sol på kroppen. Jeg er så vild med det.
Den forgangne uge har været mere end fyldt i min kalender, og jeg elsker kontrasten til en stille weekend med ro til at få hoved og krop til at hænge sammen igen. Så jeg har slappet af

Og slappet af med hund

Og så har jeg vovet at flytte de allerførste planter ud i drivhuset

Ikke tomaterne endnu, jeg venter en uge eller to endnu med dem, jeg vil ikke risikere, at de får kuldechok, tomater sommeren igennem er en af de største glæder ved at have drivhus.
Og jeg har slået græs. Det gjorde jeg også sidste weekend. Det kan man gøre en gang om ugen fra nu. Og jeg kan godt lide det. Vores græsplæne er ret lille, så det kan gøres på en halv time med håndskubberen, og det giver både lidt motion og er desuden ren mindfulness, for det er umuligt at lave andet imens. Så jeg synes, det er win-win.

Formering af lathyrus – et tip

Hvis du forspirer lathyrus (ærteblomster) i vindueskarmen, når de nemt at blive for lange og ranglede, inden det bliver varmt nok til at plante dem ud. Jeg hørte om et tip, som jeg nu har afprøvet med stor succes, så det skal du også have glæde af.
Når den spirede plante er ca 20 cm høj og har 3-4 bladpar, klipper du den øverste del af, lige over 2. bladpar, og så sætter du den simpelthen bare i en potte med så- og priklejord. Meget gerne med lidt overdækning over, fx hvis du har et af de der små minidrivhuse til vindueskarmen, eller bare en plasticpose med et par lufthuller i. I løbet af et par uger spirer de nye planter og begynder at skyde – som du kan se på billedet herover. På den måde får du dobbelt så mange planter, OG du slipper for ranglede planter, der knækker.