Ned i kroppen igen

Bare tæer i græsset, hænderne i jorden og sol på kroppen. Jeg er så vild med det.
Den forgangne uge har været mere end fyldt i min kalender, og jeg elsker kontrasten til en stille weekend med ro til at få hoved og krop til at hænge sammen igen. Så jeg har slappet af

Og slappet af med hund

Og så har jeg vovet at flytte de allerførste planter ud i drivhuset

Ikke tomaterne endnu, jeg venter en uge eller to endnu med dem, jeg vil ikke risikere, at de får kuldechok, tomater sommeren igennem er en af de største glæder ved at have drivhus.
Og jeg har slået græs. Det gjorde jeg også sidste weekend. Det kan man gøre en gang om ugen fra nu. Og jeg kan godt lide det. Vores græsplæne er ret lille, så det kan gøres på en halv time med håndskubberen, og det giver både lidt motion og er desuden ren mindfulness, for det er umuligt at lave andet imens. Så jeg synes, det er win-win.

Forfatter: Anne Matthiesen

Jeg hedder Anne og bor i Valby i København sammen med min mand, to teenagere, en efternøler, en lille hund i lømmelalderen, to halvgamle katte som hunden jagter hver gang den ser sit snit, en kanin og nogle høns. Mit arbejdsliv er jeg så heldig at tilbringe på et forlag, men valbylove handler mest om min fritid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *