Om at passe på med forhastede beslutninger

Da vi købte vores hus for tre år siden, var vi slet ikke i tvivl om, at det her gamle, krogede nåletræ skulle fældes:

Vores kloge nabo sagde ganske vist, at det da ville være helt vildt synd, fordi det gav sådan en sommerhusfølelse, men vi syntes bare, det var skørt og grimt, det træ.

Men når man flytter ind i et nyt (dvs gammelt) hus, er der jo mange ting, man gerne lige vil have ordnet, og de kom allesammen før det gamle træ. Så det er ligesom bare blevet stående. Og nu ville vi ikke drømme om at fælde det. Det giver en dejlig … sommerhusfølelse til haven. Og, ikke at forglemme, er det blevet hængekøjestolpe, hvilket jo faktisk er et af havens vigtigste elementer:

 

Forfatter: Anne Matthiesen

Jeg hedder Anne og bor i Valby i København sammen med min mand, to teenagere, en efternøler, en lille hund i lømmelalderen, to halvgamle katte som hunden jagter hver gang den ser sit snit, en kanin og nogle høns. Mit arbejdsliv er jeg så heldig at tilbringe på et forlag, men valbylove handler mest om min fritid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *