Om eksperimenter, om magi og om at runde et skarpt hjørne

I den forgangne uge fyldte jeg 50, og i aftes havde jeg 15 dejlige kvinder til middag herhjemme. Jakob fortrak hjem til min mor med børn og hund, så jeg kunne fokusere på mine gæster, og det gav en dejlig ro. Det blev en helt overvældende bevægende aften for mig med så megen varme og så mange fine, generøse ord.
Da de sidste gæster var gået ved ettiden, ryddede jeg en smule op og satte opvaskeren over. For en gangs skyld kunne jeg overhovedet ikke falde i søvn, alle indtrykkene fra aftenen dukkede op som små lykkebobler og holdt mig vågen, til jeg så himlen blive lys igen. Jeg faldt i søvn engang ud på natten og har været træt hele dagen i dag, men på den der bløde, helt afslappede måde, man kun er det, når noget stort, man har set frem til og forberedt længe, er gået, som man håbede.
I morges var køkkenet stadig lidt i festtøj med crement-sjatter, chipsrester og beskidte gulve, men det var faktisk så fint, for det gjorde, at den helt særlige stemning fra i aftes stadig hang i rummet, og jeg kunne gå og rydde op i fred og ro, fordi jeg for en gangs skyld var helt alene.
Resten af dagen har jeg tusset rundt i haven i snegletempo. Og i drivhuset, hvor jeg forresten har et eksperiment i gang: De tomatplanter, der er plantet direkte i jorden, har jeg ikke vandet en eneste gang, siden jeg satte dem derud. Jeg har nemlig læst, at de så er tvunget til at søge nedad efter vand og derfor laver lange, stærke rødder. Det giver langsommere vækst af planten, men skulle give bedre tomater med mere aromatisk smag. Planterne er ikke nær så høje som normalt på denne tid, men en stor, høj plante er åbenbart ikke ensbetydende med de bedste tomater. Meget spændende om jeg kan smage forskel. Andre tomater har jeg i krukker, og dem har jeg selvfølgelig vandet. De har små fine tomater på vej:

Men se i øvrigt lige den her fine blomst, som dukker op ret pludseligt på de mærkeligste steder:

Det er en Natlys, også kaldet Klokken 8-blomst, fordi den folder sig ud omkring kl 20. Så står den dér, gul og frodig og lyser op i sommeraftenen. Og så kan den spises. Der er magi i de dér lyse nætter. Jeg mærkede det så tydeligt i aftes.