Den bedste og nemmeste adventsgave

img_9276

Glædelig 1. søndag i advent. Jeg havde egentlig glemt det, indtil i går, hvor jeg måtte drøne i Kvickly efter lys. Og gå i haven med Ellen, min yngste, og finde kogler, gran og kristtjørn. Vupti.
Og nu er det første lys tændt. Jeg har adventsgaver til ungerne, købt U-landskalender … der er nogenlunde styr på det.
Men der er jo desværre mange steder, hvor der ikke er styr på det. Overhovedet. I Syrien, for eksempel. Og her er det, adventsgaven kommer ind i billedet: Sms til 1240 og skriv SYRIEN, så giver du 100 kroner. Kom, lad os gøre det!

Vinterhave

img_9285

Der er allerede lys forude: Kejserbuskens knopper står på spring. Det er en af de få buske, der blomstrer om vinteren, og vi er så heldige at have en uden for vinduet. Den er ganske vist vokset sammen med et æbletræ og en hyld, men det smarte ved det er, at der er altid noget af det, der blomstrer.

Vores have er i det hele taget ikke særlig kultiveret. Vi luger stort set ikke, og hvem har egentlig besluttet, at ukrudt er ukrudt? Desuden: Jo mere vildt krat der er i en have, jo flere småfugle er der. Og her er der mange. Vi har også pindsvin, der gnøffer rundt i haven på sommeraftner. Jeg tror, de går i en form for hi her i kulden.

Men hønsene leverer stadig til omeletten.

img_9259

Den mørke tid

img_9216

I weekenden hev jeg julepynten op af kælderen sammen med min seksårige. Der var ingen andre i stuen til at sige, at det var latterligt tidligt.
Jeg har lyttet til julemusik siden sådan cirka efterårsferien. På mit kontor. Med hørebøffer på.
Jeg elsker julen. Men jeg elsker også vinter. I mange år var vinteren een lang lidelse for mig. Så snart bladene faldt af træerne, bed jeg tænderne sammen og holdt vejret, indtil træerne fik blade igen.
Med tiden er jeg begyndt virkelig at holde af skiftet, når der kommer en ny årstid. Når man har prøvet meget store udfordringer, bliver man helt utrolig taknemmelig for, når tingene går godt. Når der falder gyldent sollys ind i huset. Når man sidder på den 15-åriges værelse og ser reality-tv sammen med ham. Når man går tur med hunden, selv om man egentlig ikke orker efter en lang arbejdsdag, og det viser sig at være lige den gåtur, man havde brug for. Når den første sne falder. Når man hiver julepynten frem.
Og prøv lige at se, hvor fint det er at komme ind til København K.
PS. Jeg cykler forbi Tivoli på vej hjem fra arbejde. Der er åbent, og der er jul.
PPS. Det er nemt nok at elske foråret. Nøglen til at nyde vinteren er meget varme støvler.

Rastløs søndag

img_9191

Sådan en lidt rastløs søndag. Jakob er ikke hjemme, og jeg ville gerne alt muligt og fik (derfor) ikke rigtig gjort noget. Ville gerne være noget for alle børnene og gik lidt forvirret rundt om mig selv det meste af formiddagen. For mange muligheder og ingen planer kan gøre, at man ligesom går lidt i stå, kender I det? Nå, men det endte med, at jeg fik overtalt ældste søn og yngste datter til at hjælpe mig med at klippe bambussen ned og befri pindene for blade. Så er der pinde til plantestøtte, snobrødsbagning og skumfidusristning, for engang bliver det sommer igen.

Om valbylove

Velkommen til valbylove. Her vil du finde noget om at have en have og noget om hverdagsliv. Og noget om at være menneske, slet og ret.

Jeg hedder Anne og bor i Valby i København sammen med min mand, tre børn, en lille hund i lømmelalderen, en kanin, nogle høns og to halvgamle katte, som hunden jagter, hver gang den ser sit snit. Så jeg har brug for mit eget værelse ind imellem, og det var sådan, valbylove opstod. Mit arbejdsliv er jeg så heldig at tilbringe på et forlag, men valbylove handler mest om min fritid. Jeg håber, du vil synes, her er godt at være.